Oplysende indhold, ikke medicinsk rådgivning. Beslutninger om test og behandling træffes sammen med en læge.
På denne side (9)
Der findes ingen hormonjournal før analysen
Når man læser, at mænd i dag har mindre testosteron end deres fædre og bedstefædre, er det rimeligt at spørge: Hvordan ved man det? Testosteron kunne først måles pålideligt i blod, da radioimmunoassay kom i slutningen af 1960'erne. Alt før det er gætværk, uanset hvor overbevisende det bliver fortalt. Derfor offentliggør vi ikke et tal for "den historiske mand". Vi holder os til de data, der faktisk findes, og vi fortæller, hvor de er svage.
Der er grundlæggende tre slags kilder: gentagne befolkningsundersøgelser, kohorter der følger de samme mænd over tid, og frosne blodprøver der kan måles igen med nyere metoder. Hver af dem har styrker og faldgruber.
Gentagne befolkningsundersøgelser
Massachusetts Male Aging Study (MMAS) undersøgte den samme befolkning af mænd tre gange mellem 1987 og 2004. Det gjorde det muligt for Travison og kolleger (JCEM, 2007) at skille to ting ad, som ellers flyder sammen: det fald, der kommer af, at den enkelte mand bliver ældre, og det fald, der ses mellem generationer. Resultatet var, at en 60-årig mand i 2004 havde lavere testosteron end en 60-årig mand i 1987. Forskellen kunne ikke forklares alene af alder, og den bestod også, efter at der var taget højde for vægt, rygning og helbred.
I Danmark viste Andersson og kolleger (JCEM, 2007) et lignende mønster i danske befolkningsundersøgelser: mænd født senere havde lavere testosteron på samme alder end mænd født tidligere. Perheentupa og kolleger (European Journal of Endocrinology, 2013) fandt det samme i finske befolkningsundersøgelser. At fundet går igen i flere lande med forskellige laboratorier, gør det mere troværdigt end ét enkelt studie.
Kohorter der følger de samme mænd
Baltimore Longitudinal Study of Aging fulgte de samme mænd gennem mange år med gentagne blodprøver. Harman og kolleger (JCEM, 2001) brugte data herfra til at beskrive, hvordan testosteron falder med alderen hos den enkelte mand, og hvor mange der med tiden kommer under de grænser, som laboratorier bruger. Den slags data fortæller noget om aldring, men ikke i sig selv noget om generationer. Det er netop derfor, man har brug for både kohorter og gentagne tværsnit, hvis man vil sige noget om udviklingen over tid.
Frosne serumbanker
Nogle lande har gemt blodprøver i årtier. Gamle prøver kan i princippet måles igen på moderne platforme, så alle tal kommer fra samme metode. Men opbevaringstid, optøning og rørtype kan give fejl, og derfor er sådanne genmålinger forsigtige.
Gislefoss og kolleger (2012) målte frosset blod fra den norske Janus-serumbank, op til 29 år gammelt, både med immunoassay og med massespektrometri (LC-MS/MS). De ældste prøver lå væsentligt højere end friske prøver. Det er vigtigt, fordi opbevaring typisk nedbryder hormoner. Hvis lagringen påvirkede resultatet, ville den have gjort de gamle tal lavere, ikke højere. Lagerfejl kan altså ikke forklare et fald over tid; hvis noget, undervurderer de det.
Metodeproblemet
Immunoassay og massespektrometri er ikke altid enige, især ved lave værdier og hos kvinder og børn. Laboratorier har også skiftet udstyr og kalibrering gennem årene. En del af enhver historisk kurve kan derfor være metodeskred og ikke biologi. De bedste studier løser det ved at måle gemte prøver på én og samme platform eller ved kun at sammenligne inden for samme metode. Når vi viser en kurve på sitet, hviler den på en navngiven kilde, og vi skriver, hvad den kan og ikke kan bære.
Hvorfor det betyder noget for dig
Referenceintervaller bygger på de mænd, laboratoriet har målt for nylig. Hvis hele befolkningen ligger lavere end for en generation siden, flytter "normalen" sig med. Et resultat, der står som normalt, siger derfor kun, at du ligner mændene omkring dig i dag. Det siger ikke, om tallet passer til dine symptomer. Det har vi skrevet mere om i hvorfor normalt testosteron kan vildlede.
Total testosteron er heller ikke hele billedet. En stor del er bundet til SHBG og er ikke frit tilgængeligt for vævet. To mænd med samme totaltal kan have meget forskelligt frit testosteron. Læs mere i SHBG og frit testosteron.
Hvad historiske tal ikke kan
Et historisk gennemsnit er ikke dit behandlingsmål. Befolkningsdata kan forklare, hvorfor mange mænd har symptomer og "normale" prøver på samme tid, men de kan ikke sige, hvad der er rigtigt for netop dig. Det afgøres af dine symptomer, gentagne morgenprøver og en læge, der ser det hele samlet. Det er også grunden til, at vi altid ser på flere målinger frem for ét enkelt tal fra én enkelt dag. Andre årsager til lavt testosteron, som vægt, søvn, medicin og sygdom i hypofysen, skal også overvejes.
Næste skridt
Skriv dine symptomer ned, og hvor længe du har haft dem. Tag en morgenprøve med total testosteron, SHBG og beregnet frit testosteron. Den første prøve kan tages lokalt, der hvor du bor. Resultatet er ikke en diagnose i sig selv, men et udgangspunkt for en samtale med en læge. Beslutningen om eventuel behandling hører til lægen.
Spørgsmål og svar
Hvordan kan man sammenligne med værdier fra for årtier siden?
Ved at bruge gemte blodprøver eller kohorter, hvor mænd er målt flere gange, og ved at sammenligne mænd på samme alder over tid.
Påvirker laboratoriemetoden sammenligningen?
Ja. Ældre immunoassays og moderne LC-MS/MS giver lidt forskellige værdier, så studierne må korrigere for metoden eller bruge den samme.
Hvor sikker er dokumentationen?
Faldet ses i flere uafhængige kohorter fra USA, Danmark og Finland, hvilket styrker det, selv om hvert studie har begrænsninger.