T4DM: kan testosteron forebygge type 2-diabetes?

Baggrund: lavt testosteron og insulinresistens hænger sammen begge veje

Mænd med overvægt og bugfedme har ofte lavt testosteron, og lavt testosteron er forbundet med øget risiko for type 2-diabetes. Forholdet går sandsynligvis begge veje. Fedtvæv og insulinresistens dæmper hjernens signal til testiklerne, og lavt testosteron giver mindre muskelmasse og mere bugfedt, som igen forværrer insulinfølsomheden. Omkring en tredjedel af mænd med type 2-diabetes har lavt testosteron i Dhindsa og kollegers opgørelse (JCEM 2004). T4DM blev designet til at teste, om testosteron oven i et livsstilsprogram kan forebygge eller vende tidlig type 2-diabetes.

Forsøgets design

T4DM var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret fase 3b-forsøg over to år på seks australske universitetshospitaler.

• Deltagere: 1.007 mænd på 50–74 år, udvalgt blandt 19.022 forhåndsscreenede.
• Krav: taljemål på mindst 95 cm, total-testosteron på højst 14 nmol/L uden kendt sygdom i hypofyse eller testikler, og enten nedsat glukosetolerance (2-timers glukose 7,8–11,0 mmol/L ved sukkerbelastning) eller nyopdaget type 2-diabetes.
• Alle kom i det samme livsstilsprogram (WW, tidligere Weight Watchers).
• Behandling: injektion med testosteronundecanoat 1.000 mg eller placebo ved start, efter 6 uger og derefter hver 3. måned i to år.
• Primære endepunkter: type 2-diabetes ved sukkerbelastning efter to år (2-timers glukose på mindst 11,1 mmol/L) og ændring i 2-timers glukose.

Resultater

Efter to år havde 55 af 443 mænd (12 %) i testosterongruppen type 2-diabetes ved sukkerbelastning mod 87 af 413 (21 %) i placebogruppen. Det svarer til en relativ risiko på 0,59 (95 % konfidensinterval 0,43–0,80; p = 0,0007), altså omkring 41 % lavere risiko. 2-timers glukose faldt med 1,70 mmol/L på testosteron og 0,95 mmol/L på placebo. Effekten var uafhængig af, hvor lavt testosteronet var ved start.

Hvad betyder det for dig?

T4DM viser, at testosteron oven i et struktureret livsstilsprogram reducerede andelen med type 2-diabetes efter to år hos mænd med bugfedme, lav-normalt testosteron og forstadier til diabetes. Det er et af de få store, randomiserede forsøg med et hårdt metabolisk endepunkt.

Det viser ikke, at testosteron er en genvej. Alle deltagere fik livsstilsprogrammet, og placebogruppen forbedrede også deres glukose. Testosteron er ikke en erstatning for livsstil, men kan i udvalgte tilfælde være et supplement.

Hvad siger retningslinjerne?

Den amerikanske diabetesforening (ADA) anbefaler i sine Standards of Care at måle testosteron om morgenen hos mænd med diabetes, der har symptomer eller tegn på lavt testosteron. Endocrine Society (Bhasin m.fl., JCEM 2018) anbefaler en fastende morgenprøve, som gentages for at bekræfte et lavt resultat, før en diagnose stilles. T4DM ændrer ikke ved, at behandling kun er relevant ved symptomgivende mangel.

Forbehold

• Hæmatokrit: en sikkerhedsgrænse for hæmatokrit over 54 % blev udløst hos 22 % i testosterongruppen mod 1 % på placebo. Det kan begrænse behandlingen og skal følges.
• PSA: en stigning på mindst 0,75 ng/mL blev registreret hos 23 % på testosteron mod 19 % på placebo.
• Alvorlige hændelser: forudspecificerede alvorlige hændelser forekom hos 10,9 % på testosteron mod 7,4 % på placebo. Der var to dødsfald i hver gruppe.
• Hjerte og kar: forsøget var ikke dimensioneret til at vurdere hjerte-kar-hændelser, og effekten på lang sigt er ukendt.
• Udvalgt gruppe: deltagerne havde ikke klassisk hypogonadisme. Resultatet kan ikke direkte overføres til alle mænd.
• Finansiering: forsøget var delvist finansieret af medicinalfirmaer (Bayer, Eli Lilly) og WW.

Behandling bør derfor kun overvejes ved symptomgivende mangel og altid sammen med en læge, der følger blodprøverne.

Konklusion

Hos mænd på 50–74 år med bugfedme, lav-normalt testosteron og forstadier til diabetes reducerede testosteron oven i et livsstilsprogram andelen med type 2-diabetes efter to år fra 21 % til 12 %. Til gengæld var hæmatokritstigning hyppig, og spørgsmålet om langtidssikkerhed er ikke afklaret. Læs mere om sammenhængen i vores artikel om testosteron, insulinresistens og type 2-diabetes, og om hvorfor forekomsten af lavt testosteron afhænger af kriterierne i noten på EMAS-studiesiden.

Første skridt

Hvis du er i en af de relevante grupper og er bekymret for, om lavt testosteron kan være en medvirkende faktor, kan en screening være en mulighed. Tal med din egen læge om mulighederne. Ønsker du hurtig handling via en privat klinik, er du velkommen til at tage den gratis AMS-test her på siden eller bestille en blodprøve.